ARF’s regioner
ARF's kredse
Arkivet

MEDIE AFTALEN

ARF-Multimedier mener:
I Danmark bygger vi vores demokrati på dialog, medbestemmelse og reel indflydelse.
Når der så indgås en aftale, hvor man svækker vores offentlig ejet radio- og tv-station, som er med til at informere, undervise, underholde og levere nyheder med kvalitet og objektivitet, så svækkes den demokratiske ret, vi alle har til at være en del af et oplyst samfund.
Samlet set er medieaftalen en rigtig dårlig aftale for danske lyttere og seere.
Vi er dog tilfredse med flere midler og sendetid til TV2’s regionale stationer.
Vi er glade for, at Danmarks stramme reklameregler ikke ændres.
 Men det bekymrer os, at TV2 får lov til at sende udsendelser med produktplacering.
Vi er tilfredse med, at must carry – forpligtelsen udvides til DR-k, DR Ramasjang og Folketingets tv-kanal
Public servicen svækkes når DR skal aflevere P2 til en privat medievirksomhed og der samtidig skal sendes 100 millioner licenskroner med.
Hvorfor skal vores licenskroner bruges til at støtte private virksomheder ?
Det bliver ikke beskrevet i aftalen, hvordan vi som lytter- og seerorganisation skal have dialogen om public servicen med den eller de private virksomheder, der skal have denne kanal.
Der mangler klare regler for, at medievirksomheder, der modtager støtte fra public service puljen, også skal følge de danske reklameregler.
Det beløb, som DR og TV2 skal betale til dansk filmproduktion, nedsættes, men til gengæld reduceres licenspengene til DR med 17 millioner kroner.
Der skal ske en forsat udlægning af DRs produktion til private producenter.
Vi tror på samarbejdet mellem det offentlige og private Danmark, men det skal ske i et ligeværdigt samarbejde, hvor den ene part ikke er bundet op på at skulle købe en bestemt procentdel af samarbejdspartnernes produkt.
Vi havde gerne set en ændring af licensordningen, så den blev en frameldemodel.

Medieforhandlingerne

ARF-Multimedier mener at et bredt forlig er godt, men ikke til enhver pris!

DR er vores allesammens radio og TV station, vi betaler vores medielicens og derfor skal den licens ikke bruges til at støtte de kommercielle radio og tv stationer, den skal bruges på DR og TV2 regionale stationer.

Hvis de kommercielle radio og tv stationer skal hjælpes, så gerne for os, men kald det, erhvers- støtte, for det er det  rette navn.

Public service betyder  bl.a. for os!

 At der er noget til os alle i løbet af en uge på sendefladen hos DR
 At der en radiokanal for børn,unge, os i midten og de gamle.
 At vi kan se/høre  de regionale  stationer og få lokale nyheder.
 At vi har bruger indflydelse, på hvordan public
 servicemidlerne/licens bliver brugt.
 

Så kære forhandlerer på Christiansborg tænk jer om, sælg ikke nogen eller dele af de vigtigste hjørnestene i vores demokrati.
Objektive, troværdige og alment brede, nyheds og kulturformidling.

Det kan kun public service stationer leverer.

Hvordan er det egentlig med den licens ?

Når vi hvert halve år betaler vores licens, så tror vi jo, at alle pengene går til DR og TV2’s regionale stationer, men sådan er det ikke. Her er en oversigt over, hvordan licenspengene bliver fordelt.

Tabel 2. Oversigt over eksisterende mediestøtte til elektroniske medier (2007-niveau)

Mediestøtte Modtagere

Mio. kr.

Licens DR

3.268,1

Overskydende licensmidler Midler til medielicenskampagner

7,6

Licens Midler til sikring af PS-kontrakten

50,6

DR i alt DR

3.326,4

Licens TV2-regionerne

408,5

Licens Mediesekretariatet

5,2

Licens Mediestatistikprojekt

0,8

Licens Udredning om fremtidig mediestøtte

1,0

Licens Analogt stop, information mv.

10,0

Licens Station Next

5,6

Overskydende licensmidler Public-servicepuljen

75,0

Bevilget fra det overskydende licensprovenu 2006 Revisionsundersøgelse DR-byen

11,0

Licens Lokalradio og tv

50,8

Kommunale midler Lokalradio og tv

10,0

I alt (uden moms)

3.904,3

Kilde: Udredning af den fremtidige mediestøtte. Rambøll Management, september 2009.

Når nu alle medieordførerne på Christiansborg skal til at forhandle en ny medieaftale på plads, vil debatten komme igen:

 Hvad får vi for vores licenspenge og hvorfor kan vi ikke bare betale den over skatten ?

 I ARF-MULTIMEDIER mener vi, at licensen og dens indbetalingsform skal bevares. Det giver os alle et medejerskab af DR og TV2’s regionale stationer og en mulighed for at gennemskue, hvad pengene bliver brugt til. Armslængdeprincippet kan herved fastholdelses.

Vi mener, at det er vigtigt, at f.eks. Mediesekretariatet bliver styrket. Det er dem, der administrerer Radio- og TV Nævnet, hvor lytter- og seerorganisationerne har en plads og herigennem er med til at sikre, at reklamelovgivningen bliver overholdt og at de lokale radio- og tv-stationer får sendetilladelser, så vi får så bredt et lokalt radio- og TV-udbud som muligt.

Det er vigtigt for Danmark, at vi får et så bredt medieforlig som muligt. Det giver de bedste muligheder for, at vi får et samlet mediemarked, der tilgodeser public servicen og at vi får en objektiv nyheds- og kulturformidling. 

Forbundsformand ARF-Multimedier

Lea Rosfort.

Midtvejskonference.

Lørdag den 30. januar 2010
havde SLS inviteret til en konference for alle dialogfora medlemmer for at få et indtryk af, hvordan det går rundt omkring i de forskellige dialogfora.

Det blev en dag fyldt med indtryk og erfaringsudveksling, og det ser ud til, at det, der betyder noget for arbejdet – er, hvordan stationslederne går ind i arbejdet, og at det er vigtigt, at lederne imødekommer de ønsker, foraene har.

Dialogforum i P4 Østjylland:

Vi havde besøg af P4 Østjyllands chef, Jens-Ole Winther.  Han gav en god orientering om, hvordan der arbejdes med dialogforum i Østjylland. 

Følgende aktiviteter har været anvendt i samarbejdet på radiostationen:

  • Besøg – Niels Boesdal f.eks.
  • Efterkritik – måske med udgangspunkt i bestemte nyheder eller lign.
  • Blive inddraget i redaktionen – møde sammen med journalisterne.
  • De to morgenværter – forummet mener, det er noget bras. – forummet møder ind og taler med dem. Argumentet er, at man kan spare den ene morgenvært – og så undgå snik-snak.
  • Efterkritik, workshop – 40-45 min. sidst i møderne.
  • Prioritering af en nyhedsudsendelse – 12 nyheder skal blive til 4. De nyheder, der dækkede flest, var med i alle grupper og fik højest score.
  • Input fra dialogforum møderne tager Jens Ole med til redaktionsmødet.
  • Der afholdes 3-4 møder årligt + DR dagen.
  • Der er altid opfordring til at komme med ideer.
  • Møder 2 ½ time – begynder med en gæst, spisning og et programpunkt, hvor der fortælles, eller er en workshop.
  • Over halvdelen af forum medlemmerne er gengangere fra det gamle forum. – I sidste periode var der 2/3 gamle og 1/3 nye. 

Det er vigtigt at holde ord, når noget aftales.

Det, der betyder noget – er, hvordan lederne går ind i arbejdet.

Hvad arbejder vi for?
Om eftermiddagen var der erfaringsudveksling og vi kom frem til flg. punkter at arbejde efter:

  • At styrke brugerindflydelsen ved de stationer, der har public service forpligtelser.

Styrken skal gives gennem lovgivningen. Nu gennem de nye medieaftaler. 

  • At følge medieudviklingen fra brugernes udgangspunkt og virke for brugerindflydelse på nye medier eller distribution.  

Konferencedagen var det et eksempel på det sidste. 

Om et år har vi konference igen, og det bliver en god start på de nye dialogforas funktionsperiode, hvor der bl.a. også er et nyt medieforlig, som vi skal arbejde med.

Hvorfor er det vigtigt med medieforhandlingerne

Når vi i nyhederne høre og ser om katastrofer, arbejdsløshed og et sundhedsvæsen der ikke fungere, så bruger vi den viden til at deltage i samfundsdebatten. Hvis den debat skal foregå, så er det vigtigt, at informationen og nyhedsformidlingen bliver bragt til os objektivt og troværdigt.

Når vi bruger TV-/radiomediet så er det vigtig ,  at det vi ser og høre har en kvalitet, som vi gider se på og at udsendelsen ikke hele tiden bliver afbrudt med reklamer.

For at vi kan få de krav og ønsker opfyldt, er det vigtigt, at hele mediebilledet også internettet og de trykte medier, har nogle rammer at fungere i, så de i samspil med hinanden, kan give os viden og nyheder i hverdagen.

Men hvis politikkerne ikke tager os brugere alvorligt, men mener, de kan privatisere det hele og lade pengene og profitten styre informationsstrømmen, så bliver vi et fattigt land.

Derfor er det vigtigt, at vi får skabt nogle rammer og noget økonomi, så vore to landsdækkende tv-stationer, DR og TV2 samt de regionale radio-/ tvstationer, får muligheden for at fungere.

Vi har brug for radio/Tv, de trykte medier og internettet for at skabe et mediebillede der er alsidigt. Derfor er medielovgivningen vigtig for os alle.

Der arbejdes på flere fronter, for at påvirke politikkerne på Christiansborg.

Høring om ny medieaftale

Indholdet af en ny 4-årig politisk aftale for de elektroniske medier forberedes i øjeblikket af regeringen og Folketingets partier. ARF -formand Lea Rosfort  og sekretariatsleder Preben Sørensen, Det ny Public Serviceråd, er blandt medlemmerne af en arbejdsgruppe, der under ledelse af  medieordfører Mogens Jensen, forbereder Socialdemokraternes forslag til den nye medieaftale med bl.a. baggrund i forslag fra ARF – Multimedier og SLS om indholdet heraf.

For yderligere at præcisere lytternes og seernes ønsker til en kommende aftale, arrangerer Det ny Public Serviceråd en offentlig høring fredag den 26. februar kl. 13-16 i Vartovs mødesal, Farvergade 27, København. Her vil kulturministeren og partiernes medieordførere blive indbudt til at orientere – og debattere om deres ønsker og forslag til de kommende års mediepolitik. Ordstyrer bliver den tidligere tv-studievært, nu medlem af Europa Parlamentet, Morten Løkkegaard.

Lytter-seerorganisationernes samarbejdsforum, SLS, er medindbyder til høringen, hvor alle er velkomne. 

Yderligere oplysninger vil kunne ses på hjemmesiden www.detnypublicserviceraad.dk

ARF – Multimediers ønsker / krav til et nyt medieforlig

Overordnet set.

I Danmark skal der være lige adgang for alle mediebrugere til medieudbuddet.
Medierne skal afspejle den politiske og kulturelle mangfoldighed der er i vores land.
Det er vigtigt at sikre, at der findes medier som er uafhængige af politiske og økonomiske interesser.
Det vil sige en yderlig styrkelse af armslængde princippet i forhold til public service stationerne.

 Vi ønsker.

Styrkelse af public service stationerne, regionalt og landsdækkende.
Dialogen med lytter og seerne skal udvikles, så der bliver en klar og øget brugerindflydelse.
Danmarks stramme reklame regler fastholdes, det vil sige ingen reklamer i DR.
Ingen reklamebreaks i TV2.
Dansk TV sendt fra udlandet skal følge den danske reklame lovgivning.
DR skal styrkes og fastholdes som den bærende public service station i Danmark.
Det vil sige have rådighed over kanaler, så DR bevares som hele Danmarks radio og TV station.
Licens systemet skal udvikles, gøres mere gennemsigtig, så det klart viser, hvad der bliver brugt til DR, TV2 regionerne og alle de andre formål, så også erhvervs medielicensen, bliver en naturlig del af økonomien i licens/mediestøtteordningen.

Der skal ses på, om der kan udvikles et licens system, så f.eks. kollegier, lærlingehjem, plejehjem og lign. kan få en fælles licenstakst.

På radiosiden skal der udvikles på DAB teknologien, så den lever op til de kvalitetskrav, der er til en moderne radio lyd. Der skal ikke lukkes ned for FM båndet, før udviklingen af DAB + har vist sig at leve op til dette.

Public service kontakterne/aftalerne bliver mere nogle rammer for public service, og så er det op til DR og TV2 at sikre, at indholdet er public service. 

Public service skal

sikre informations- og ytringsfrihed, samfundsinformation, objektiv nyhedsformidling, undervisning, lægge vægt på saglighed og det danske sprog og på mangfoldigheden i dansk kultur og historie. 

Mediestøtten skal

være gennemskuelig, brugerindflydelsen skal udvikles og styrkes.
Skal gennemgå en modernisering, så mediestøtten lever op til de teknologier og forandringer, der er i mediebilledet i fremtiden.
Styrkelse af de lokale ikke kommercielle radio, tv stationer.

Dialogmøde, 2009 i DR-byen

Oplevet af formand Lea Rosfort.

På det ½ årlige dialog møde med DR , hvor der tales fremtid, programmer, nyheder, fremlagde DR ledelse følgende.

 Kenneth Plummer

Status over året. Det går meget godt i DR. Budgettet holdes. Næste år forventes et lille overskud. Byggeregnskabet holdt sig inden for det reviderede budget. Programmæssigt også et godt år. P2 er den største udfordring for DR. DAB fungerer. P1 er den eneste, der er tilbage på før-spareplans-niveau. Nyt litteraturmagasin. Søsterkanal på tv. På tv har det været et fornuftigt år. Manko dækning blevet mindre. Kikker hen mod en stor begivenhed DR-mæssigt: De nye tv-kanaler. På internettet sker der også meget. Lille markedsandel. Når 20% af befolkningen. Der er lavet en net-tvkanal Pirat-tv. Unge er en svær gruppe at nå. (Er TV 2’s ungdomsserie et svar herpå? Store drømme mere til børnefamilier end de unge. Ungdomsredaktionen laver også radio samt andre tv-programmer.)

Fremtiden er en udfordring med de mange globale tilbud. Valgmulighed er godt, men vigtigt med nogen, der satser på det danske. Håber at SLS vil tale den sag for danske mediers skyld. Det nordiske samarbejde og EBU-samarbejdet går godt.

 Ole Mølgaard

P4 er et globalt mirakel med sin lyttermængde og –bredde. I løbet af en uge 3 mio. lyttere, der findes ikke noget lignende, det skulle så være i Nordkorea måske. P¤ er godt selskab med god stemning. Opgaven er at løfte det regionale globalt og sænke det globale regionalt. P4 år i år, nu med kommunalvalg. Vise hvad P4 kan i den regionale/lokale demokratiske debat. Fra 1/10 bliver nyheder integreret i fladen. Timenyhederne behøver ikke at være af en bestemt længde på bestemte tider af døgnet.

 Jacob Mollerup

Det senest halvår har klagetallet været stigende. Kritikken har bl.a. gået på teknik, genbrug og kvalitet. En del skyldes at der er flere kanaler og flader der skal dækkes. Der produceres mere – men det ’smøres’ alligevel tyndere ud.

De 9 gengangere i halvårsrapporterne blev nævnt.

Meget nyt kan være nødvendigt, men kan også gå ud over kvaliteten.

 Lars Grarup

Udviklingen går mod flere nichekanaler, (er der i et lille sprogområde ikke grænser for, hvor mange nichekanaler, der kan finansieres?) som tager seere fra de store omnibuskanaler, som DR1 og TV 2.

Ramasjang – børnekanalen sættes ikke i verden for at vise det, som de andre sender. Ramasjang er et univers, som børn kan leve i. Ramasjang 3-10 år (samt hele familien) med mangfoldighed af tilbud om leg og læring. Godt humør og fart på. Fange det der kan interessere danske børn. Trygt og sikkert sted. Kulturbærende for børn. Børne-tv både på DR1 og Ramasjang. Flagskibet er Ramasjang Live. Der er udviklet et samarbejde med danske biblioteker. Det bedste fra den store B&U-skattekiste vil blive vist her – men også indkøbt programmer.

Kultur- og historiekanalen i primetime. Positionerer kanalen som vital kanal. Forfattersamtaler, kunstnerportrætter, billedkunst. Mere dansk og internationalt stof (Hvad med arkivet og tv-teatret?). Flere film fra hele verden. Historie for licensen. Indkøbt fra BBC og Discovery,

DR HD er ikke snyd som andre – 100% HD får man her. Kun få DR HD programmer i begyndelsen – mest indkøbt – men derefter flere. Samsending med DR1 og DR2. Drama, satire, BBC dokumentar, film, sport og DR UPDATE 2.0.

TV2 Lorry på vej ud af en glidebane

 Kommentar af formand Lea Rosfort

Ved  TV2 Lorry’s repræsentantskabsmøde den 29. september, hvor jeg deltog, blev der bl.a. foreslået nogle nye vedtægter, hvorefter  repræsentantskabet skulle skæres ned, og alle organisationer skal  nedsætte deres repræsentation, fra 5 til 3, og så vil man have en enkelt repræsentant fra udvalgte uddannelsesinstitutioner.

Det vil sige, at bl.a. ARF-Multimedier så kun skal vælge 3 repræsentanter mod vores nuværende fem.

Vi har siden denne diskussion startede,  gjort TV2  Lorrys  repræsentantskab og bestyrelse klart, at vi er imod denne nedskæring af vores repræsentation.

Jeg er desværre ikke i tvivl om at det bliver vedtaget af bestyrelsen, men for mig er det en glidebane, der kun går een vej, nemlig mindre indflydelse fra det regionale lokalsamfund, og det ærgrer mig at selv organisationer i vores egen bevægelse mener dette er den rette vej.
Jeg tror på, at de regionale TV 2 stationer netop nu har meget brug for støtte og opbakning fra organisationer i det regionale og lokale samfund, hvis deres fremtid som regionale public service stationer skal sikres. Det er derfor en helt forkert vej at gå, og jeg håber ikke TV2 Lorry danner præcedens for andre regionale stationer.

TV 2 Østjylland

Af direktør Peter Kramer TV2 Østjylland.
 
Søndag d. 1. november kommer der en ny tv-kanal i luften, Kanal Østjylland, der samler en række helt nye tilbud til landets tv-seere, der alle har én ting fælles: det er tv om Østjylland, lavet af folk fra Østjylland med en stor målgruppe: borgerne i Østjylland.

TV2 ØSTJYLLAND sender hver aften på den nye tv-kanal fra kl. 20 – 21 – samtidig bevarer vi alle de sendetider, vi har i dag på TV 2, så det er en voldsom udvidelse af vores regionale sendetid. Først og fremmest bliver der premiere på et nyt magasinprogram, ”Go aften Østjylland” med aktuelle gæster, spændende temaer og heftige debatter – det bliver Østjyllands største kulturforum og forhåbentlig et velkomment alternativ til alle de amerikanske tv-serier eller letkøbt underholdning, der normalt præger sendetiden fra kl. 20. Herudover bliver der i tiden fra kl. 20 til 21 plads til politisk debat, arbejdplads-programmer, portrætter og meget andet – men med en fællesnævner: Østjylland.

Det nye lokale sendesamvirke har ligeledes valgt TV 2 ØSTJYLLAND til at stå for afviklingen af hele den nye kanal. Det er en opgave, vi glæder os til, fordi sendesamvirket samtidig har sagt ja til vores ambition med Kanal Østjylland: en ambition der betyder, at vi alle udviser fleksibilitet, åbenhed og vilje til kompromis for at sikre østjyderne det bedst mulige fjernsyn.

Vi satser på at give kanalen en fælles identitet, som man kan genkende og huske. Vi satser også på, at alle udvider fleksibilitet således, at der kan flyttes rundt på sendetiden, hvis der en dag i løbet af året f.eks. er begivenheder, der gør, at en lokal tv-station har interesse i at sende mere end oprindelig planlagt.

Af helt underlige politiske grunde er der givet sendetilladelser til aktører, der intet har at gøre med Østjylland – og som sikkert heller ikke sender tv fra Østjylland. Tidligere har vi f.eks. oplevet religiøse tv-stationer, der har sendt gudstjenester fra Uppsala i deres lokale sendetid. Vi ved også, at f.eks. Ringkøbing kommune har fået sendetid for at fortælle, hvos dejligt der er derude vestpå.

Det er der, men det er bare ikke en opgave for en lokal tv-station i Østjylland at være reklamesølje for en vestjysk kommune med tilflytterproblemer.

Den slags vil vi forsøge at få standset, men det kræver politisk benarbejde, som bl.a. lytter – og seerorganisationerne kan hjælpe os med. Hjælp os med at gøre Kanal Østjylland til en god og en regional/lokal tv-kanal! Tanken er tænkt som en smuk og demokratisk ambition – nu skal tanken gøres til virkelighed.

Peter Kramer

Direktør, TV 2 ØSTJYLLAND

Afstemninger i antenneforeninger

Afstemningerne i antenneforeningerne, og de nye DR-kanaler.

Her til efteråret gennemføres der i flere områder afstemning om hvilke Tv-kanaler der skal være adgang til hos antenneforeningerne.
Du skal som medlem af en antenneforening være særligt opmærksom på, at du stemmer på de nye DR-kanaler (Ramasjang – DR-Kultur – HD-kanalen – Folketinget), da disse kanaler ikke er omfattet af must-carry bestemmelserne, og du derfor ikke automatisk får adgang til disse nye Tv-kanaler.
ARF-Multimedier mener, at de nye DR-kanaler skal være omfattet af must-carry bestemmelsen, da de produceres af DR for vore licens-midler.